Case Studier
‘Exploring Bornholm’ er en ’boutique style’ Rådgivning. Vores vision er at inspirere politikere og beslutningstagere inden for discipliner som cirkulær økonomi, grøn energi og placemaking. Der hvor vi skiller os ud er på vores inspirationskilde. I stedet for at basere os på teoretiske eksempler ser vi på vellykkede samfundsstrukturer på Bornholm. Bornholm er et samfund, som har genopfundet sig selv igen og igen og som nu er en førende destination mht. grønne ambitioner, cirkulær tænkning og placemaking.
Gennem den følgende serie af casestudier tilstræber vi at fremvise en række vellykkede eksempler fra øen og tilbyde vores publikum et glimt af, hvad de kan opleve i vores Exploring Bornholm Seminars.
Case Studie-serien debuterer med 3 interviews:
Interview 1: BEOF Afdelingsleder for offentlige anliggender og kommunikation Klaus Vesløv om Grøn Energi
Interview 2: BOFA CEO Jens Hjul-Nielsen om Cirkulær Økonomi
Interview 3: ‘Destination Bornholm’ CEO Pernille Kofod Lydolph om Placemaking og Iværksætteri.
Målet med disse interviews er at afdække nogle af de bestræbelser og resultater, som øsamfundet har gjort i retning af social og miljømæssig bæredygtighed, og forstå, hvordan Bornholm planlægger at ‘vise vejen’.
Derfor inviterer vi dig til at dykke ned i tankegangen på Bornholm gennem nedenstående casestudier og deltage i vores mission om at lære af dette inspirerende samfund.
Interview med Klaus Vesløv / Afdelingsleder for offentlige anliggender og kommunikation hos BEOF
Exploring Bornholm:
Bornholm er blevet valgt til den mest bæredygtige ø i Europa! Bornholm har i lang tid haft fokus på den grønne transformation. Bornholm har blandt andet markeret sig ved at begynde udfasningen af kul og olie tidligt.
Kan du venligst uddybe, hvorfor det er?
– Består mennesker på Bornholm af et andet DNA?
– Er der en anden tankegang
Klaus:
Dette er et svært spørgsmål. Men i mit perspektiv startede diskussionen i 2008, da Bornholm, ligesom mange steder i Europa, var i recession. Vi så ind i en fremtid, hvor de yngre generationer flyttede væk fra øen, og vi skrumpede ind som samfund.
For ikke at nævne, at det også blev sværere og sværere at bringe veluddannede mennesker tilbage til øen. Så der skulle gøres noget af nødvendighed, og en strategi for at gøre Bornholm attraktiv igen skulle implementeres. For os var det ikke så meget en bevægelse at følge med den grønne tendens, men en måde at skabe et samfund for fremtiden på.
Da vi begyndte at omdefinere strategien for øen i 2008, var det store spørgsmål: hvor kan vi skille os ud fra alle de andre?
På det tidspunkt begyndte den grønne transformation allerede at blive en heftig diskussion, og de elektriske køretøjer var på vej. Et andet perspektiv er, at Bornholm er en ø, hvor det meste af indkomsten kommer fra turisme. Så hvor kan disse to betragtninger mødes?
Turister vil i fremtiden se på at rejse til steder med fantastisk natur, men også til steder, der generelt er grønne og generelt er et dejligt sted at være. Så det er sådan, det startede. Vi tog de bedste og de klogeste på øen, satte dem på en færge og rejste rundt om øen i 24 timer og diskuterede, hvad der er perspektiverne for Bornholm, og hvordan kan vi lave en strategi baseret på mange forskellige værdier. Konklusionen var, at vi vil sigte mod at opnå en CO2 neutral ø inden 2025.
Exploring Bornholm:
Med begrænsede økonomiske ressourcer til rådighed, til installation af vedvarende energikilder, bliver resultatet et effektivt og reduceret energiforbrug og store reduktioner i CO2-udledninger.
Hvad er målene præcist, og hvor langt er Bornholm fra at nå dem?
Klaus:
Et kulstoffrit samfund indebærer mange ting, hvor en vigtig del er transport. Transport er stadig et delikat emne, der behandles globalt: hvordan kan transport blive kulstoffrit?
Men når vi ser på kraft- og varmeproduktion, er vi faktisk stolte af at sige, at vi i normal produktionstilstand dybest set er kulstoffri. Fjernvarmen og strømmen på øen er faktisk udelukkende baseret på solenergi, vindmøller og flis eller halm. Vi har stadig en smule kulstof, som vi skal tage os af, fordi vores affaldssorteringssystem ikke er 100% effektivt, da vi stadig brænder plastik, og olie stadig brændes i individuelle husstande uden for fjernvarmeområderne. Dette giver os omkring 8.000 tons CO2, ret lidt i forhold til øens energiproduktion. Bare for at forstå dette tal har vi i 2016 ombygget Bornholms kraftværk og derved reduceret omkring 70.000 tons CO2. Målet nu er dog, at vi inden 2032 vil være affaldsfri, så der ikke er mere forbrænding og CO2 som et biprodukt af denne proces.
Vi trækker dog undertiden på undervandskablet fra Sverige og importerer omkring 10-15% af den nødvendige energi til øen. Dette tal vil heldigvis gå ned, da vi installerer flere og flere solceller. Desuden har den danske regering besluttet, at der i 2030 vil blive produceret 2 GW energi ud for Bornholms kyst, så jeg tror, til den tid, vil vi have løst energiproblemet fuldstændigt.
Grunden til, at jeg siger ‘normal produktion’, og det er meget afgørende for mig at sige, er, at vi nogle gange oplever, at havkabel forbindelsen til Sverige er afbrudt. I tilfælde som disse, hvor forbindelsen til ‘vores batteri’, hvis man kan kalde det det, er forstyrret, skifter samfundet til et andet gear. Her taler vi ikke om at være grønne, men om at holde et samfund i gang.
Exploring Bornholm:
Ved at vinde prisen (RESponsible island), for at være den mest bæredygtige ø i Europa, modtog Bornholm finansiering fra EU, der kan hjælpe øen til at nå endnu længere.
Uddyb betydningen af en sådan pris?
Klaus:
Det betyder meget. En af grundene til, at Bornholm har taget denne rejse, er, at vi tilbage i 2008 indså, at hvis vi skal foretage denne overgang til et rent energisystem, var vi – som en ø – temmelig små og havde ikke hånd/hjernekraft til at komme ombord med denne dagsorden. Så hvad vi faktisk gjorde, var at deltage i en række programmer til forskning og udvikling [Research Development & demonstration] for forskning og programmer gennem DTU (Danmarks Tekniske Universitet). Vi stræbte efter at få meget hjernekraft til øen, og heldet var, at vi var en interessant spiller for mange store navne på denne scene. Det startede i 2009 med IBM Zürich, der så Bornholm som det perfekte teststed til deres første program, der undersøgte, hvordan man oplader elektriske køretøjer. Dette åbnede døren for en rutsjebaneeffekt, hvor virksomheder som Siemens, Nissan, Toshiba og Panasonic hoppede med på turen.
Derfor var vi, i denne bevægelse, i stand til at få adgang til et netværk og en vidensbase, der var ret ekstraordinær.
Samtidig indså vi også, at med al denne viden, der kom ind, opstod mange forskellige tilgange. Disse tilgange var oftere, end ikke, i modstrid med hinanden, og oven på denne flod af muligheder var der også det politiske aspekt. Så alt dette input skulle analyseres og overvejes, før vi nåede til en fælles grund for den rigtige strategi. ‘Hvorfor’ er let at sige, ‘hvordan’ er straks sværere.
Det vi gjorde var at designe en simuleringsmodel af hele energisystemet på øen under hensyntagen til både produktion og forbrug. Hvad vi kunne bruge dette til var at se på køreplanen for forskellige teknologier såvel som demografiske og klimaforandringer og træffe mere informerede beslutninger.
Så, tilbage til hvordan kan vi udnytte denne pris, og hvad betyder det for Bornholm. Først og fremmest er det en fantastisk markedsplatform for hele øen, både hvad angår tiltrækning af turister, men også nye beboere. Dette er hvad vi ser nu. Flere og flere veluddannede mennesker fra de større byer fra resten af Danmark vælger nu at flytte til Bornholm, fordi de gerne vil være en del af denne bevægelse. Måske er det det, der deffinerer de nye beboere på Bornholm. . .
Exploring Bornholm:
I november 2019 præsenterede den danske vindmølleproducent Ørsted sin vision om at bruge den danske ø Bornholm, der ligger i Østersøen, som et energiknudepunkt ved at gøre den til centrum for en foreslået ny samtrafik mellem Danmark og Polen, hvilket i virkeligheden gør Bornholm til verdens første energiø. ‘The Islands’ bliver det første af sin slags i verden og begynder en “ny æra for udvidelse af dansk havvind”.
‘The Islands’ skal være færdig inden 2030 og skal blandt andet sikre, at Danmark i de kommende år kan elektrificere flere dele af samfundet og samtidig bidrage til at sikre, at alle danske husstande og virksomheders elforbrug er dækket af grøn elektricitet.
Dette ser ud til at være en kæmpe chance for Bornholm og et paradigmeskifte fra at ‘være væk fra alt’ til at ‘være midt i alt’!
Hvad er nu den største udfordring for øen for at nå sine mål?
Klaus:
Jeg vil lige modsige dig et øjeblik og sige, at Bornholm altid har været verdens centrum !!
Spøg til side, dette program, gennem Ørsted, er en fantastisk mulighed. Den virkelige diskussion er, hvordan Bornholm rent faktisk kan bruge dette program, fordi det ser ud til, at det helt sikkert vil ske. Om cirka 10 år vil vi have en produktionskapacitet, kun 20 km fra øen, som er i stand til at forsyne mellem 2-3 millioner husstande. Dette er noget mere end hvad vi har på Bornholm, hvor vi har 25.000 husstande. Vi taler om store mængder energi, der er designet til at forsyne både Polen, Danmark, men også Sverige.
Jeg har personligt to perspektiver vedr. denne diskussion. Den første er, at vi har brug for en ny samtale om Bornholm relateret til udviklingen af energisystemet. I dag har vi en kapacitet, der er designet til at imødegå problemet med, at havkablet kan blive afbrudt. I fremtiden, når havvindmølleparken er her, ville denne løsning ikke være en nødvendighed.
Det større spørgsmål er dog, hvad betyder denne udvikling for Bornholm? Hvad betyder det for jobmarkedet på øen? Hvilken type arbejdsstyrke skal vi have på øen? Hvordan kan vi deltage i dette projekt fra start til implementering?
Her er nogle mere tydelige eksempler til at forklare, hvad jeg mener: skal vores blikkenslagere have nye certifikater? Har vores bagerier brug for at producere mere brød til arbejdere, der kommer til byggepladserne om morgenen? etc.
Med hensyn til planlægning for denne fremtid er der mange diskussioner, der opstår lige nu, og nogle af disse er politiske.
Et andet spørgsmål er kapitlet om ‘Power to X’. Der er en forventning om, at vi inden 2030 vil have udviklet ‘power to X’, som også er betalbar … men vi må vente og se. Det skal undersøges, og vi skal beslutte, præcist i hvilken sektor vi vil bruge denne løsning. Så der er en beføjelse til at finde ud af, hvordan det overskud af fornybar energi, der vil ramme systemet, bliver behandlet og udnyttet.
Dette er nøjagtigt sådan vi skal udnytte Bornholm: på samme måde som vi har gjort det i de sidste år: ved at prøve at finde løsninger på nogle af de mere komplicerede energirelaterede spørgsmål og vise, hvordan dette skal gøres.
Interview med Jens Hjul-Nielsen / BOFA CEO
Exploring Bornholm:
Bornholm bliver verdens første industrialiserede samfund, der slukker forbrændingsovnen og 100 procent genbruger affald.
I løbet af de næste par år bliver borgerne, virksomhederne og turisterne på øen nødt til at tænke nyt ifm. sortering af affald.
Målet er, at alt Bornholms affald inden 2032 skal genbruges.
Dette er en beslutning øen har truffet, som er både modig og fremadrettet.
Hvilken tænkning driver en sådan beslutning – er der en vis politisk enighed om at gøre det rigtige?
Jens:
Det korte svar er ja. Men jeg antager, at du gerne vil vide lidt mere end det.
Ja, der er en vis konsensus. Da vi, det kommunale affaldsselskab, præsenterede vores plan om at nedlægge vores forbrænding inden 2032 og skifte fuldstændigt fra lineær til cirkulær økonomi, var politikernes svar enstemmigt positive. Så beslutningen om at arbejde efter denne vision er tilpasset alle politiske visioner, fra konservative til marxister og alle derimellem. Selvfølgelig er denne bevægelse baseret på erfaring, det er ikke første gang, politikerne, på vores ø, har måtte beskæftige sig med bæredygtighedsspørgsmål. Et eksempel er ‘Bright Green Island’ projektet, der startede for omkring 10-15 år siden.
Så ja, jeg tror, der er enighed om bæredygtighed og om ideen om at skabe en grøn profil for øen og bruge dette billede som et instrument til at få anerkendelse.
Exploring Bornholm:
Med den ambitiøse vision “Bornholm viser vej” vil BOFA sammen med brugere og affaldsindustrien udvikle metoder, der optimerer håndteringen og øger sorteringen i mange nye affaldstyper.
Det ser ud til, at I er klar over, at borgere i et bredt omfang skal inddrages i processen – i sidste ende så kræver dette et paradigmeskifte, der introducerer en ny kultur, som ser ‘ressourcer’ snarere end ‘affald’.
Hvor sandsynligt er det, at det lykkes jer at få alle om bord?
Jens:
Jeg vil sige det med det samme: meget usandsynligt.
En 100% procent involvering vil sandsynligvis ikke ske, men hvis vi kan få næsten alle om bord, er vi meget glade. Realistisk set vil der altid være nogle mennesker, som af forskellige årsager ikke ville være i stand til at blive involveret. Vi fornemmer dog, at et stort flertal vil kunne blive involveret.
Vi kan allerede se dette. Vi har gennemført en række forsøg og eksperimenter baseret på levende laboratorier og co-creation-strategier, og vi kan se, at et stort antal mennesker er interesserede og ønsker at blive involveret.
Lige nu, for eksempel, udfører vi eksperimenter for at forsøge at fjerne problemet med at samle 10 eller flere affaldstyper fra huse i de ældre, mere traditionelle landsbyer på Bornholm, hvor opbevaring og plads er et problem. Vi kan se at mange mennesker er interesserede i at deltage i at løse disse udfordringer, og vi har mange mennesker, der melder sig frivilligt. Så vi kan med sikkerhed sige, at der er en enorm interesse for denne bevægelse. Imidlertid er en 100% involvering måske ikke realistisk.
Jeg vil tilføje, at en hovedudfordring er at sikre, at denne entusiasme og støtte forbliver, fordi det er meget let at ødelægge disse følelser, hvis vi introducerer løsninger, der er for komplicerede eller dyre. Derfor er dette noget, som vi skal være meget opmærksomme på.
Exploring Bornholm:
På jeres webside står: ‘Vi arbejder på at opfylde visionen, før uret tikker ud’, mens et ur tæller ned dag, timer, minutter og sekunder indtil 2032.
Det er jo ikke lang tid fra nu – føler du, at din organisation arbejder under pres?
Jens:
Bestemt ja, ingen tvivl om det! Men på den anden side, uden at blive for sentimental eller plat, sagde John F. Kennedy [da han talte om at sætte en mand på månen] ‘vi gør ikke dette fordi det er let, men fordi det er svært’.
Som CEO har jeg ønsket, at min organisation skal være det sted, hvor vi prøver lidt hårdere. Vi er det mindste affaldsselskab i Danmark, så det ville være meget let for os ikke at gøre noget og bare hægte os bag på en af de større virksomheder i DK, og lade dem udføre alt arbejdet og derefter bare implementere det, de finder på.
Vi besluttede imidlertid, at fordi vi er små, skal vi handle uafhængigt og selv prøve at løse den udfordring, vi står over for i dag.
I mange situationer er vi nødt til at komme til regeringen, ministrene, politikerne eller den centrale administration og bede om dispensationer. Men vi besluttede, at i stedet for at være en del af problemet, skulle vi være en del af løsningen.
Vi mener, at Bornholm med 40.000 mennesker er som et mini-Danmark. Så resultaterne fra denne ø kan skaleres til et nationalt niveau … og hvorfor ikke også et internationalt niveau?
Når dette er sagt, så betyder det ikke, at der ikke er meget pres for at nå vores mål. Men vi er nødt til at sætte nogle mål, der er udfordrende at nå.
Ikke desto mindre spørger nogle mennesker, hvad der vil ske, hvis vi ikke når disse mål. Mit svar på det er at give et eksempel: Lad os sige, at vi er i 2032, og vi genbruger kun 92% af affaldet. Jeg vil stadig betragte dette som en succes, fordi vi er kommet langt, og dette tal er stadig imponerende. Vi vil naturligvis fra dette tidspunkt af, og fremad, arbejde på at nå 100% af målene. Hvad der dog ikke vil ændre sig, er det faktum, at vi lukker vores forbrændingsanlæg i 2032 og forventer at ‘vokse under begrænsninger’.
Exploring Bornholm:
Med al respekt for færdighederne og opfinderkulturen på øen, kan andre perspektiver fra udlandet tilføjes for at nå målet.
Er en tværkulturel udveksling af ideer fra internationale besøgende delegationer noget, som du har taget i betragtning?
Jens:
Vi har et stort antal internationale samarbejder. Lige nu samarbejder vi med det politiske institut i Gdansk, og gennem tiden har vi haft projekter med partnere fra hele Europa. Desuden har vi haft mange internationale studerende, der har tilmeldt sig vores programmer.
Så svaret er ja, på mange måder arbejder vi med internationale virksomheder både i den akademiske verden, markedet og endda på statsligt og kommunalt niveau. Vi opfordrer alle, der ønsker at være en del af dette, til at kontakte os. Når du åbner din indbakke om morgenen, ved du aldrig, om den person, der skriver til dig, vil blive din forretningspartner de næste 5 år.
Exploring Bornholm:
Udtrykket ”Bornholm viser vejen” er visionen om et Bornholm uden affald – Hvis Bornholm virkelig lykkes med sit mål, kan der være et fremtidigt potentiale for øen for at sælge sin ekspertise til andre regioner, byer og samfund, der ønsker at opnå samme mål.
Er dette forretningsincitament en bredt forstået fortælling?
Jens:
Jeg tror de fleste virksomheder og de fleste forretninger forstår, at denne strategi på lang sigt kan være en konkurrencemæssig fordel.
Lige nu arbejder vi for eksempel med landbrugsorganisationerne for at se på nogle af de emballager, de har, fordi de bruger meget plast. Vi forsøger at forstå, om det er muligt at genbruge det eller udskifte det, og at se, hvilken løsning, vi, sammen, kan anvende for at erstatte forbrænding.
Så dette er et eksempel på, hvad der kan betragtes som en konservativ branche. Hvad vi har set er, at de bestemt er interesserede i at finde bæredygtige løsninger.
Ikke desto mindre tror jeg, dette kan være en interessant markedsmulighed for nogle, da producenter fra Bornholm kan have fuldt bæredygtige produkter, og lige nu er der et lovende internationalt marked for sådanne produkter.
Exploring Bornholm:
Øboere ser ofte ud til at have en stærk iværksætter ånd samt en vis vilje til at tage risiko.
Falder dette tilbage på det faktum, at når alt kommer til alt så bor I på en ø, og I ved, at I skal overleve kun på jeres egen dygtighed og styrke?
Jens:
Før du stillede dette spørgsmål, har jeg faktisk aldrig tænkt så meget over det, men jeg tror, at denne idé faktisk er sand. Og måske mere for Bornholm end andre steder.
I 1658 blev øboerne på Bornholm erobret af svenskerne sammen med de 3 provinser ‘Scania’, ‘Halland’ og ‘Blekinge’, men … de valgte at være danske. De dræbte de svenske kommandanter og jog soldaterne væk. Derefter skrev de et brev til den danske konge om, at de ville være en del af Danmark. Derfor har denne idé om at overleve på sine egne færdigheder og styrke altid været her [på Bornholm].
Foruden at nævne, at det daglige liv på øen altid er dikteret af havet. Dette kan sandsynligvis forklare, hvorfor der er så mange religiøse mennesker på øen: når du lever et liv, hvor døden kan slå til når som helst, så har du måske en tendens til at være lidt mere religiøs.
Bare for at give et mere moderne eksempel: vi har et kødforarbejdningsanlæg på øen: Danish Crown. For et par år siden, 3-4 eller måske endda 5 år nu, var der en debat om at lukke det. Anlægget var en stor ting for os, fordi det var det næststørste private selskab på øen. Så at lukke det ville have haft stor indflydelse på samfundet, især da det kom på et tidspunkt, hvor øens udvikling, i starten, ikke gik så godt. Vores borgmester ønskede at tale med Ministeren om denne situation. Men der var storm på havet. Og naturligvis var der så ingen muligheder for at komme væk fra øen, derfor kunne borgmesteren ikke rejse. I denne forstand er der en fælles skæbne blandt øboerne.
En interessant ting, som jeg har bemærket, første gang, jeg kom til Bornholm, er at man ikke kan rejse til øen på ‘First Class’. Alle rejser sammen. Til en vis grad tror jeg, det på en eller anden måde påvirker ånden på øen. Jeg har ikke tænkt så meget på, at iværksætteri er forbundet med det, men ideen kan faktisk være indlejret i dette samfund på grund af det barske miljø, de har lært at leve med, og følelsen af fællesskab, som de omfavner fra det øjeblik, de ‘sætter sejl’ mod øen.
Exploring Bornholm:
Der er allerede givet priser til din organisation for det, I laver, og folk fra udlandet følger allerede jeres måde og hepper på jer.
Hvad er den største udfordring for øen for at nå sit mål?
Jens:
Jeg tror den største udfordring, som allerede nævnt, er, at mange mennesker uden for øen hepper på dette initiativ, men for at dette skal fungere, er vi også nødt til at få støtte indefra. Det har vi heldigvis lige nu.
Men, som jeg har nævnt tidligere, hvis de strategier, vi skal implementere, bliver meget dyre eller meget tekniske og udelukker noget af befolkningen, så mister vi støtten. Og det er virkelig det, jeg ser som den største udfordring: at få alle ombord og bevare vores samfunds interesse og støtte.
Interview med Pernille Kofod Lydolph / DESTINATION BORNHOLM CEO
Exploring Bornholm:
Bornholm er unik. Øen i Østersøen er en del af Danmark – men alligevel sin egen. Bornholm har sit eget sprog, klima og sin helt egen natur. Bornholm er også i sin helt egen tidslomme.
Livet leves i et roligere tempo med fokus på tilstedeværelse og samvær. ‘Condé Nast Traveler’ sagde i 2019, at Bornholm var Europas næstbedste ferieø, og ‘New York Post’ har portrætteret øen som et Gourmet must-visit.
Øen er ikke længere kun en hemmelighed for danskerne og landene omkring Østersøen, men bringer nu også sin stemme til et internationalt publikum.
Hvordan fik øen dette gennembrud?
Pernille:
Jeg vil tillade mig at opdele spørgsmålet i danskere versus udlændinge. For danskerne er Bornholm et velkendt sted i det danske kongerige, men oftest også en ø, som de ikke har besøgt i mange år. Måske ikke siden skoletur i 7. klasse. Årsagen var oftest, at de troede, at Bornholm var langt væk, og at det var dyrt at rejse til. Nu kommer danskerne i stort antal, og årsagerne er flere; ‘Folkemødet’ og arbejdsrelaterede ture, der har åbnet danskernes øjne for, at øen er smuk, anderledes og ikke langt væk, og det er heller ikke så dyrt at rejse til, som de troede.
Derudover har vi – befolkningen på øen – arbejdet på vores styrker, som vi har bygget på og udnyttet. Endelig skabte Bornholm en klar branding og positionering, for sig selv, baseret på viden og indsigt.
For udlændinge er det især de to sidstnævnte grunde, der er forklaringen.
Exploring Bornholm:
Med omkring 700.000 besøgende hvert år er det sikkert at sige, at Bornholm er et attraktivt turiststed. Disse besøgende skaber 3.000 årlige arbejdspladser og en omsætning på 2,6 milliarder kroner.
De fleste af disse besøgende kommer til øen i årets sommermåneder – jeg ved, at der er en vision om at ‘flade kurven’ og også udvikle øen som vinterdestination – hvad er nogle af initiativerne henmod dette?
Pernille:
Bornholm har netop afsluttet en sommersæson, der har haft et trafik tal [som er forskelligt fra antallet af overnatninger] 15% over det normale. Så der er ingen tvivl om, at sommerhalvåret er en fantastisk succes! Når vi taler om at styrke vinterhalvårssæsonen, der løber fra november til februar, overvejer vi generelt initiativer, der kan give “grunde til at komme” i vinterperioden, hvilket bla. kræver en koordineret indsats for at skabe flere åbne forretninger. Som nævnt tidligere skal en sådan indsats styrkes ved branding og markedsføring for at få trækkraft.
Et eksempel på en koordineret indsats er at starte Bornholms julemarked ved Nexø Havn i november 2021. Et julemarked, der vil være en årlig begivenhed og en ny tradition for både bornholmere og turister i alle fire adventsweekender frem til jul. Det bliver et spændende initiativ, som vi forventer meget af.
Exploring Bornholm:
Bornholm er blevet tildelt den første ‘World Craft Region’ i Europa i 2017 af ‘World Craft Council’.
Bornholm har markeret sig ved at blive en mad destination samt et sted for iværksætteri.
Nogle gange er øen blevet beskrevet som et hvidt lærred, der er ideelt til at lave iværksætteri, som næsten synes for godt til at være sandt.
Hvordan er det virkelig at starte en virksomhed her?
Pernille:
At starte sin egen virksomhed er lige så hårdt her, som det er andre steder. Imidlertid er det det specielle miljø, med mange ligesindede mennesker, hvor venlighed og nærhed, i lokalsamfundet, er en givende faktor for at skabe succes. Alt i alt skaber det et specielt miljø for innovation her på øen, hvor nye initiativer hjælper hinanden.
Exploring Bornholm:
Iværksætteri på øen ser ud til at have en stærk tilgang til at dyrke, håndtere og udvikle deres produkter – næsten som kunsthåndværkere.
Selvom dette er nicheprodukter, synes succesraten med at udvide virksomheden til internationale markeder at være mulig – hvad er hemmeligheden?
Pernille:
Virksomheder på Bornholm fremstiller unikke fødevarer som prisvindende blåost, slagteriprodukter, chokolade, is, rapsolie, mel, brød, kiks, mejeriprodukter og meget mere. Markeder uden for Bornholm har åbnet øjnene for de produkter, af høj kvalitet, der findes på Bornholm. Derfor er bornholmske delikatesser også blevet et eksportprodukt.
Ikke desto mindre er, kombinationen af god reklame, et stærkt Bornholm-brand at læne sig på og ikke mindst et godt netværk og system til markedsføring af virksomheder – inklusive ‘Gourmet Bornholm’, blandt forklaringerne på succes i denne branche.
I 2016 modtog Bornholm restauranten ‘Kadeau’ sin første Michelin-stjerne. Denne stjerne har restauranten formået at holde den dag i dag.
I 2020 modtog den nyetablerede restaurant ‘Det Røde Pakhus’ i Rønne en Michelin Plate Award – ikke en stjerne, men stadig et klart æresbevis fra restaurantguiden ‘Guide Michelin’ til de restauranter de anbefaler.
Exploring Bornholm:
Besøgende fra de asiatiske markeder finder også vej til øen – en påskønnelse for den smukt udformede keramik, roen, skønheden samt grønne løsninger kan desuden understrege denne interesse.
Kunne vi endda tale om et fremtidigt potentiale for et uudnyttet, meget sofistikeret marked?
Pernille:
Det er en interessant tanke, selvom jeg mere tror på det i det lange løb. Når det er sagt, kan jeg ikke udelukke, at der kunne være et potentiale. Vi har i det mindste meget at tilbyde, der kan være relevant, når du tænker på vores styrkeområder som keramik og gourmet. Disse, ud over skønheden i naturen på Bornholm, vil altid være deres egne attraktioner, og det er mit indtryk, at dette taler sit eget klare sprog, der gælder for alle nationaliteter.